Om "pergolaen"

Henriette Jordan - Vesterbrogade 15 - 1620 København V - Tlf. +45 40 91 49 78 - hj@stenohus.dk

 

Dejligt feriehus i Toscana til leje

Privat Feriehus i to plan

 

Feriehuset er beliggende på 1. sal fordelt på 120 m2 i to plan. Huset er nyrenoveret men bibeholdt i klassisk toscansk stil med murstensvægge, bjælkelofter og stengulv.

 

Huset er ideelt for børnefamilier. Der er 6 sovepladser med mulighed for en ekstra opredning. Tremmeseng kan herudover lejes, hvis den bestilles på forhånd.

 

Indenfor er der et stort fuldt møbleret køkkenalrum. Ved siden af køkkenet findes en dejlig stor stue, hvor der er mulighed for at slappe af foran fjernsynet, læse en bog eller spille spil. Sofaen i stuen kan desuden bruges som sovesofa til to personer.

 

På 2. sal er der to store lyse soveværelser, hver udstyret med store dobbeltsenge og klædeskabe med plads til tøj og kufferter. I det ene soveværelse er der desuden en fold-ud-seng, som kan benyttes til en ekstra opredning.

 

 

Fra hvert soveværelse er der adgang til eget badeværelse med toilet, brusekabine og håndvask.

 

Huset har egen privat overdækket terasse. Terassen er møbleret med bord og stole, så man kan nyde solopgangen med sin morgenkaffe eller udsigten til de lokale vinmarker over aftensmaden.

 

Huset har sine egne parkeringspladser, ca. 100 meter fra huset.

 

I kan se flere billeder her

Om Montebuoni

Borgo Montebuoni som huset ligger i er i sig selv en fantastisk oplevelse, udsigten over vinmarkerne findes ikke bedre og om aftenen, når solen går ned over vinmarkerne eller over slottet der ses i horisonten, kan en af områdets mange gode og dejlige vine nydes sammen med naturen.

 

Huset ligger i det der engang var et kloster, i dag er det et lille hyggeligt beboelseskompleks bestående af 24 huse og lejligheder. Hvert hus er bygget med respekt for det oprindelige.

 

Byer som Firenze, Siena, Pisa, San Gimignano, Greve in Chianti, Volterra og utallige Chianti vingårde ligger og venter på at blive udforsket.

 

Når man kører rundt i Toscana dukker små byer med den karakteristiske middelalderlige byplan (aflang elliptisk) op over det hele. Byerne ligger på bakketoppe med udsigt over verdens fire hjørner.

 

Den nærmeste lille middelalderby til huset er Radda in Chianti. Byen er beliggende 533 meter over havet, og har udsigt over vinmarkerne. Der kan flere steder i byen smages på vine fra områdets mange Chianti vingårde. Der ligger også nogle rigtig gode restauranter i Radda in Chianti.

 

Alt hvad der er at vide om lokalområdet og alle mulighederne

Vi har samlet alle nyttige informationer om Pergolaen, pratisk om Montebuoni, seværdigheder i de nærliggende byer, golfbaner, madkurser, vinsmagning, gode råd om ture til Firenze og Siena og meget mere. Det hele ligger i en mappe i stuen og kan ellers findes her: Information om Pergola - Velkommen til Toscana - Byerne i Toscana

Faciliteter

  • Fri internet
  • TV og DVD
  • Opvaskemaskine
  • Kaffemaskine / brødrister
  • Strygejern og strygebræt
  • Hårtørrer
  • Grill
  • Møbleret terasse
  • Fælles vaskeri
  • Gratis parkering
  • Adgang til swimming pool
  • Adgang til tennisbane

Aktiviter i Toscana

 

 

Cykelture i toscanske hårnålesving, kurser i italiensk kogekunst, rundvisning og vinsmagning på områdets mange gæstfrie vinslotte, vandreture i det toscanske højland, 18-huller på en eller flere af de lokale golfbaner, sightseeing i Firence, Siena og Luca eller borgidyl i lokale middelalderbyer så langt øjet rækker. Toscana har det hele..

 

 

Mad og vin

 

Italiens bedste vin tappes 2 km. nede af vejen - i hvert fald hvis du spørger os.

Nyd den, eller en af 100 andre Chianti Classico sammen med oste fra Rada, skinke og pølse fra den lokale slagter i Gaiole og frugt fra markedet i Castallina.

 

Toscana er ren delikatesseferie.

Kørevejledning (GPS)

L: 43.43446

B: 11.3845

 

Google maps: Se her....